Hvem er jeg ?
Hej.
Jeg hedder Conny Rita Pallesen.
Jeg er uddannet:
- Vægttabskonsulent og kostvejleder
- Kinesiolog
- Japansk Lifting behandler
- Reiki healer
..... og derudover er jeg under uddannelse som Social- og sundhedsassistent.
Jeg har altid interesseret mig for kost og sundhed, og i 2016 startede jeg som slankecoach
Frem til 2020 udviklede jeg mit eget slanke-koncept, hvor jeg havde slankehold med fokus på at tarmfloraens betydning for vores sundhed, men også tarmfloraens betydning i forbindelse med vægttab.
Det betød, at deltagerene på slankeholdet skulle ændre livsstil på både det fysiske og psykiske plan samt kostvaner, og her erfarede jeg, at det faktisk er det sværeste af alt, når man skal tabe sig
STRESS - hvad enten det er fysisk eller psykisk - er ofte hovedårsagen til vægtøgning, men der er næsten altid nogle fastlåste følelser, som er hovedårsagen, og det er her jeg kan gøre en forskel.
Med kinesiologien kan jeg finde ind til de ubalancer, som fastholder os i gamle vaner og livsmønstre
Min mission er at hjælpe andre til et sundere liv og være med til at forebygge bl.a. livsstilssygdomme, som ofte skyldes overvægt, fejlslagne slankekure eller bare en kost, som ikke er sammensat korrekt til den enkelte.
Vores fortravlede hverdag gør det bestemt ikke nemt at holde fast i den sunde kurs, og det kan være nødvendigt at have en sparingspartner og vejleder, som kan hjæpe dig igang med den sunde kurs, men hvad er mindst lige så vigtig - AT FASTHOLDE kursen på en naturlig måde - DET ER MÅLET
Jeg brænder for faget og glæder mig til at kunne hjælpe rigtig mange mennesker med en sundere livsstil og mere livskvalitet
Du opnår ikke kun en sund krop, for en ekstra bonus vil ofte være mere energi, velvære, overskud og et højere selvværd. SÅ DET GÆLDER BARE OM AT KOMME IGANG.
Du er altid velkommen til at kontakte mig pr. telefon eller mail, hvis du vil høre mere - eller du kan lade dig inspirere af min hjemmeside..
Rigtig god fornøjelse.
De sundeste hilsner
Conny Rita Pallesen
Kostvejledning
Rigtig mange sygdomme er livsstils-relaterede, og kosten har en stor betydning. Derfor kan en kostomlægning ofte afhjælpe nogle af disse sygdomme og forbedre livskvaliteten betydeligt. Eksempelvis kan forhøjet kolesterol, type 2 diabetes, irriteret tyktarm, eksem, ledsmerter og meget mere afhjælpes med den rigtige kostsammensætning.
Nogle gange kan der være tale om blot få ændringer i den nuværende kost, som kan gøre en stor forskel.
Har du et ønske om at få det bedre, eller blot forebygge livsstilssygdommer, så kan jeg hjælpe dig.
Men - når du ønsker ændringer i dit liv, betyder det også, at du må ændre noget i dit liv. Det er nok den sværeste øvelse, og det er her jeg hjælper dig på vej, ved at afbalancerer de ubalancer, som kan spænde ben for dig i livet, og give dig gode råd om, hvad du med fordel kan ændre i livet.
Vægttab
Måske har du prøvet det - slankekur efter slankekur - og hver gang ender du der, hvor du startede - med lidt for mange kiloer på kroppen.
Vi udsættes for fristelser hver eneste dag, og samtidig er det en jungle at finde ud af, hvad der egentligt er sund kost. Vi ved inderst inde godt, hvad vi IKKE skal spise, men falder alligevel i - igen og igen.
Mit råd er - DROP SLANKEKURE - du risikerer at "sulte" din krop med mad, som slet ikke giver dig energi og næringsstoffer nok, og kroppen skriger efter at få den rigtige mad ,og man føler en ubarmhjertig sult hele tiden - efter noget sødt og lækkert. Når vi bliver trætte, ja så snupper vi lige den mad som er nærmest - uanset hvad det er - og det skal bare gå hurtigt. Ja - så er den onde cirkel igang, og man kan starte forfra.
NEJ - det optimale er at give kroppen alle de næringsstoffer, vitaminer, mineraler og sporstoffer, som den har brug for, og sikre, at der lige akkurat suppleres med den mængde kalorier, som kan holde din krop igang - SÅ OPNÅR DU DEN SUNDE BALANCE.
En anden vigtig faktor er MOTION - og nej, du skal ikke tvinge dig selv ud på lange løbeture eller hård træning i fitnesscentret - jeg kan komme med råd til gode motionsvaner i dagligdagen, som er overkommelige og behagelige - tilpasset din hverdagssituation.
..... og jeg kan finde ud af, hvad DIN KROP har brug for !!
Det lyder jo legene let - MEN at ændre livsstil har meget med følelser at gøre.
Det er vores hjerne, der styrer (ca.90%) hvad vi putter i munden og ellers gør i dagligdagen. Derfor arbejder jeg meget med de psykiske aspekter i forhold til vægttab - at finde den positive energi og fortrænge den negative energi (positiv psykologi). Det kan lyde som en svær øvelse, men det gælder om at tage et lille skridt ad gangen, og glæde sig over de små sejre undervejs - SÅ ER DU GODT PÅ VEJ.
LAD MIG HJÆLPE DIG IGANG PÅ DENNE VEJ